Yoga is a light, which once lit, will never dim.
The better your practice, the brighter the flame
BKS Iyengar
Undervisere
Hos os bliver du undervist af certificerede Iyengar yoga lærere; en uddannelse, der tager minimum 6 år.
Vi opkvalificerer os hele tiden ved selv ved at modtage undervisning og feed back fra Iyengar yoga lærere nationalt og internationalt med mere erfaring end os selv. Vi gør det sammen, og sparrer med hinanden undervejs. Du er derfor sikret en grundig, sikker hatha yoga undervisning af højeste kvalitet; tro mod BKS Iyengars metode.
Vi drager omsorg for sikkerheden; er uddannet i at guide dig i at anvende yoga props i undervisningen.
Vi har desuden sidst taget førstehjælps kursus den .
Tine Lassenius
Certificeret Iyengar yoga lærer – Level I (2014) – Level II (2025)
Indehaver af Vedbæk Yoga siden 2009
Medlem af Iyengar Yoga Foreningen, Danmark
Også uddannet Cand polit (MSc Economy) & Master Practitioner in Business Coaching
S P A C E holder for din kreative livskraft og heling med yoga, meditation, filosofi, chanting og dialog
Tine Lassenius underviser i Iyengar Yoga og skaber Vedbæk Yogas mange tilbud.
Tine har 30 års erfaring med Iyengar® Yoga. Dertil er kommet meditation, mantra chanting, yogafilosofi, vedisk astrologi (jyotish) og ayurveda. Iyengar yoga var engang en spændende teknik, hun som ung karrierekvinde gerne ville lære for at opnå mere livsbalance. Nu er det kernen i hendes livskraft. I 2009 stiftede hun Vedbæk Yoga sammen med sin sjælesøster og kære kollega Mette Vulpius.
Kernen i Tines undervisning er at skabe S P A C E til mødet med sig selv, din livskraft, din indre kerne – gennem forbundethed, sensitivitet og nærvær, der fører til øget bevidsthed om din forståelse af dit livsformål, dine gaver og hvordan du forvalter det hele – dit såkaldte energiregnskab. Undervisningen er enkel og legende – med noter af filosofi. Et S P A C E for ro, disciplin, kærlig udfordring til selvomsorg. Hun adresserer både krop, sind og sjæl, – og elsker at chante.
Udover yogateknikkerne arbejder Tine også med dialogisk kapacitet. Hun rådgiver og coacher senior ledere via sit firma Lassenius Advice.
‘Jeg er så forundret og glad for yogaens helende effekter og den kreative kilde til glæde og skaberkraft, jeg oplever på måtten. En meget enkel, naturtro og ligefrem livsstil, som sætter lys på hverdagens små, store mirakler – og styrker intimiteten i mit NÆRVÆR
Jeg er BKS Iyengar og hans familie, mine Iyengar yoga lærere og elever dybt taknemmelig for alt, hvad jeg har lært – og deler hjertens gerne ud af min glæde, inspiration og erfaring’
Irene Bøggild
Certificeret Iyengar yoga lærer – Level I (2022)
Medlem af Iyengar Yoga Foreningen, Danmark
Også uddannet – Phd, Geofysik
Irene er vikar hos Vedbæk Yoga
Hun har mere end 10 års erfaring med egen Iyengar® Yoga praksis, og har inden hun blev lærer bl.a. været flittig elev hos Tine, og deltaget på flere af Vedbæk Yogas retreats til Indien, Sydfrankrig, Kandestederne, Tisvilde og Møn
Glad, nysgerrig detalje nørd i yogaens innovation lab
Irene er kendt for sin korrekte demonstration og guidining af yogastillingerne, som hun smukt varierer i sine veltilrettelagte programmer. Hun nørder gerne med detaljer, der har betydning for at opnå den bedste effekt. Hendes nysgerrige og undrende tilgang til yogaen leder os i retning af et yoga Innovation Lab. Hun er nænsom og over dig, hvis du har skader eller skavanker, så du lærer at arbejde med dem og tage vare på dig selv .…
Til daglig arbejder Irene som kvalitetsansvarlig indenfor pharma industrien.
‘I Iyengar yoga finder jeg en indre ro i både krop og sind, som jeg ikke kan undvære. En god yoga praksis er for mig meget helende, og forøger mit fysiske – og mentale velvære. Det støtter mig og skaber glæde, fællesskab og god balance i en aktiv og travl hverdag som både mor, karrierekvinde og Iyengar Yoga lærer’
Grethe Linder Vinther
Certificeret Iyengar Yoga lærer – Level I (2016)
Medlem af Iyengar Yoga Foreningen, Danmark
Også uddannet cand.mag. i Nordisk Sprog og Litteratur & Master of Management Development fra CBS
Grethe er vikar hos Vedbæk Yoga
Hun har mere end 15 års erfaring med egen Iyengar® Yoga praksis, og blev hurtigt interesseret i at gå lærervejen.
Yogi og jordbo helt ind i sjælen – med et grant af indisk sitar
Milde Grethe elsker at udforske de legende elementer og mærke energien og letheden boble i en yogaklasse. Samtidig lægger hun vægt på den korrekte og sikre udførelse af stillingerne, og glædes, når hun ser eleverne ”knække koden” til en stilling.
Hendes første fascination af Iyengar yogaen blev vakt af dens dybe systematik og grundighed, og de senere år har hun interesseret sig stadigt mere for filosofien bag, og hvordan vi også kan være yogier, når vi har rullet måtten sammen.
‘Jeg bestræber jeg mig på at være både tydelig og mild. For mig er det et privilegie at undervise i yoga, og jeg ønsker, at eleverne skal mærke min omsorg, også når vi bliver udfordret og får røde kinder’
Celine Lassenius
Opfostret med Iyengar Yoga – disciplineret egen yoga praksis
Bachelor (BSc) i fødevarer og ernæring
Stud. MBA of Healthcare & Innovation(CBS)
Tines datter Celine er uddannet med særlig viden om tarmens bakterieflora og indflydelse på vores sundhed og velbefindende; det såkaldte human mikrobiom. Hun beskæftiger sig indgående med viden om tarmen, sundhed, helbredsmæssige balancer og ubalancer, og hvordan vi kan drage omsorg for os selv via sund, økologisk, grøn, lokalt dyrket kost og ernæring. Gennem hendes frivillige arbejde på Global Hospital & Research Center, Mount Abu i Indien, har hun lært om de ayurvediske principper for heling, balance og ernæring – og har en stor passion for at koble østlig og vestlig viden, tilgange og traditioner på området.
Sundhedsbevidst yogi og mad-æstetiker – kreerer smukke, nærende måltider, der samler mennesker og skaber fællesskab
Celine har ansvar ernæringen på vores retreats (tilrettelægger menu-en og guider de fælles tilberedelser af vores måltider). Hun deler generøst den nyeste viden og forskning om kost og ernæring, og hvordan det påvirker vores sundhed. – Et felt, der udvikler sig kolossalt i disse år. Hun deler også flittigt ud af sine madlavningsfif og lækre, sunde opskrifter, samt sunde ernærings leveregler (f.eks. i forbindelse med graviditet og meno pause, etc).
Til daglig studerer Celine på CBS og arbejder på flere af Københavns grønne, trendy restauranter.
Individuel livsstils konsultation
Du kan booke din egen konsultation med Celine. Her vil du få:
1) Kyndig rådgivning i omlægning af din kost- og livsstil til mere sunde, alderssvarende, energigivende alternativer
2) Inspiration til at leve sundere uden at føle, at du ‘mister eller skal give afkald på noget, som du kommer til at savne’. Du vil snarere opleve det som en ny gave til dig selv – som en enorm kærlig selvomsorg og forkælelse
3) Konkret input til et mere grønt og facetteret forhold til din madlavning og kost. Det nærer kærligheden til kroppen og til den mad, du indtager med omhu og nænsomhed.
Book konsultation – Indbetal 750 dk (incl. moms) – 45 min konsultation incl. nyeste kostråd) på konto i Danske Bank – 3409-0010701872 (Angiv dit navn & Ernæring) & send mail her: tinekramp@vedbaekyoga.com så kontakter Celine dig for aftale.
‘Iyengar yoga er ikke den nemmeste yogavej at vælge som ung, men jeg ved helt ind i min rygrad, at det er den bedste. Jeg mærker dyb effekt af den fænomenalt helende yogaundervisning, jeg i årenes løb har været heldig at modtage fra min mor, mine lærere i Danmark og internationalt. Mit barndomshjem var fyldt af yogier, og et smukt foto af BKS Iyengar hænger selvfølgelig på væggen hjemme. Yogaen hjælper mig særligt i forhold til mit livs ups and downs; den er f.eks. imminent til at reducere eksamens stress og skabe R O og L Y S i min krop, hjerne og sjæl’
Dette kvalitetsmærke viser, at din yogalærer er certificeret Iyengar yoga lærer. For at blive certificeret, og for at kunne anvende dette mærke, er læreren internationalt eksamineret efter grundig, mangeårig træning og uddannelse i metoden. Læreren skal i øvrigt løbende vedligeholde og opkvalificere sine undervisnings kompetencer, og have en stabil egen yoga praksis, hvilket læreren forpligter sig til at dokumentere på årlig basis. Certifikatet er således et tegn på excellence, klarhed og forståelsesdybde.
