Iyengar® yoga – Kom glad & lær klassisk yoga helt fra grunden

 

Iyengar® Yoga for alle

Tag din ven med, når vi torsdag aften hele vinteren dedikerer vores tid til at fordybe os i hatha inspireret Iyengar® yoga.

Forløbet bliver tilpasset dit individuelle niveau, så du kan udvikle dig, uanset om du er øvet eller begynder.

Vi begynder hver klasse med en invokation, hvorefter vi introducerer stående, siddende, liggende, drej og omvendt stående klassiske yoga stillinger.

Indimellem arbejder vi med balance, åndedræt, chanting og meditation.

Fokus er på at opnå styrke og bevidsthed gennem stabilitet og præcision.

For at opnå optimal effekt af stillingerne, anvender vi klodser, bælter, tæpper og pøller – og du bliver særligt støttet, hvis du har problemer med f.eks. skulder, knæ, hofte eller ryg.

Vi øver også at arbejde koncentreret med opmærksomheden rettet mod os selv, hvilket giver større kropsbevidsthed, indre ro og velvære.

Sådan gør du

Meld dig her (til hold nr 53).

Mød op i stramtsiddende yogatøj (så vi kan se og korrigere dig) i god tid – og husk at medbringe din egen sticky måtte samt 2 faste tæpper eller håndklæder. Har du andre yoga props, så tag dem gerne med.

Spis helst først aftensmad efter klassen, det er nemlig meget svært at lave yoga på fuld mave.

Husk at oplyse dine lærere om eventuelle skader eller dine eventuelle behov for særlige hensyn inden timen.

I er i 1. sal th for hovedindgangen.

 

Vi glæder os til at dele vores store glæde for Iyengar® yoga med dig

– det smitter!

Du er hjertelig velkommen.

Namaste – dine to Iyengar® yoga lærere,

Irene og Tine